|
|
|
NetPsych nyhedsbrev d. 31-07-2006
Emne: Kreta - blog
Kreta - blogNyhedsbrev Netpsych nr. 31 årgang. 4 dato: 31-07-2006
Kreta - blog
Dagens nyhedsbrev er en blog fra min ferie på Kreta. Jeg fører en dagbog for mine børn og det er mest rationelt i aktuelle situation, at bearbejde disse notater til dette nyhedsbrev. Der er ikke megen ny psykiatrisk viden deri, men en generel orientering om mine oplevelser i ferien, set fra den evige søgende psykiaters side. Slet blot derfor dette nyhedsbrev, hvis du kun søger efter psykiatrisk stringens.
Vi tog flyveren til Kreta, der er vist ikke andre realistiske muligheder for transport dertil, når man skal 6 mand høj af sted, og gerne vil lidt hurtigt frem. Turen var flot men præget af den evindelige sammenstuvning på så lidt plads som muligt, og en del turbulens. En lidt dum oplevelse var misbrugerne (rygerne) Da de var landet efter 3½ times nikotinpause, var de alle så trængende, at de røg mens vi ventede på kufferterne og forpestede luften for alle andre. Den græske logistik halter en del tilbage, så vi var først ude af lufthavnen efter en time. Det var en sval aften uden den velkendte voldsomme sydlandske hede og den halve time til hotellet var hurtig forbi. Vi passerede på vejen den største og dybeste naturhavn i verden, angivelig over 270 meter dyb og blev orienteret om, at NATO har en ”tophemmelig” ubåds base samme sted. Jeg opdagede meget hurtigt et rigtigt stort sundhedsdilemma. Vi har i årevis prædiket livsstilsomlægning til opnåelse af bedre livskvalitet og længere liv. Kretenserne ryger dagen lang, over alt, uden hensyn til andet end deres eget egoistiske velbefindende. De er flintrende hamrende ligeglade med motion og at holde sig i form – og, de har verdens længste gennemsnitlige levealder, og påstår selv, at det skyldes deres meget store forbrug af olivenolie. Det må jeg vist bede en af mine kolleger med ekspertise i livsstilssygdomme kigge lidt på ved lejlighed. Samtidig hermed så jeg ikke en eneste kretenser på motionstur i de 14 dage jeg var der, mon olivenolie modsvarer valg af røg og manglende motion? – næppe.
Den lokale arkitektur er typisk sydeuropæisk, eller mere ligefremt en ulogisk blanding af højteknologi og velgennemtænkte linier, materialevalg og dimensionering, vekslende med gammelt forfaldent skrammel og bygninger, der bygges fuldstændigt ad hoc. Først investeres i en grund, senere kommer der en stabel byggematerialer til og til slut laves underetagen i huset. Lidt senere tages den i brug og med tiden kommer der er smule finish over ejendommen (bare rolig kun en lille smule, det er her funktion før design, og turisterne vil gerne have pittoreske oplevelser), men der er fortsat strittende armeringsjern på øverste etage, idet man tydeligvis med tiden og større familie skal bygge en etage eller to mere på. Øverst på alle bygninger står en sort plade med en vinkel på ca. 45 grader sydvendt og en vandret liggende tønde på toppen. Det er naturligvis solfangeren, der skaffer varmt vand til husholdningen. Der går kabler og ledninger til og fra bygningerne i en sammensætning, der må være en professor i stærkstrøm værdig. Farverne på Kreta er enkle, stærke og kompromisløse. Det er gennemgående hvidt på bygningerne og dette i kombination med blåt hav, den blå himmel og de stærke blå farver anvendt på vinduesrammer, døre, keramik og alle andre steder lever fuldt ud til de to farver i det græske flag. Som dagene gik steg temperaturen og det blev meget varmt. Det var tørt uden regn eller blot dug, idet temperaturen i den tidlige morgenstund var mindst 25 grader. Alligevel spejlede asfalten billygterne om aftenen med en varmeflimmer vi ikke kender i Nordeuropa. Det blev varmt at færdes ude om aftenen uden nogen kølig brise, men med en fornemmelse af, at tøjet klæbede til kroppen og en følelse af en hårtørrer mod huden i stedet for lidt svalhed. Vejene er gode men noget til den snævre side. De fleste bilister har taget konsekvensen derved, så de klapper rutinemæssigt sidespejlet ind, når de parkerer. Jeg nåede aldrig at gennemskue den græske sprogtone. Sproget er blødt og flydende, men uden den franske melodi, uden det italienske temperament, uden den germanske logik, uden den engelske let hovne tonefald. Det virker som sproget for afslappede livsnydere. En aften skete en uforudset forlovelse blandt to af personalet på vores hotel. Det blev fejret med skud op i luften og molestering af flere kilo glas, porcelæn og andre genstande, slutteligt var der fri bar med gratis champagne til alle.
Stranden, vi boede ved, var med grovkornet sand med tydelige grå nuancer, og de sidste to meter ned til det azurblå hav var med mange små og lidt større rullesten. Når jeg gik på dem føltes det som at gå på massive tunge kaffebønner. Det er den samme oplevelse ved alle strande, man står lige i bølgernes brækning og lader sine fødder skylle over, langsomt men sikkert, sørger bølgerne for, at sandet under fødderne forsvinder og efter et par minutter er ens fodstilling en helt anden, og i stedet for at hvile på for- og bagfod, hviler man også på svangen i mellemfoden. Den friske brise var uden den danske aroma af rådnende tang men fuldstændig lugtløs men alligevel kærtegnende omkring kroppen og svalende af for den nådesløses sol, der præsterede gennemsnitlig 30 graders varme målt i den korte skygge, formentligt det dobbelte i solen. Solen stod så højt, at skyggen som anført var meget kort, og længere væk fra vandet, brændte sandet under fødderne. Ned i havet, hvor bunden hastigt skrånede nedad, kun fem meter ude var det ikke muligt at bunde. Vandet var blidt og lunt, så man kunne forfriskes uden at have det for varmt og alligevel sidde i vandskorpen uden at fryse. De unge elskende på stranden smører partneren ind i sol lotion med bløde, blide, nænsomt kærtegnende bevægelser, mens vi andre mere prosaisk sørger for at sjaske faktor 30 på de mest udsatte steder. Forelskelse er den mest godartede form for psykose, den forsvinder altid uden nogen form for behandling.
Jeg har nu i knap ½ år genoptagen en tidligere god vane med at dyrke lidt motion mindst 4 gange om ugen. Rationalet er ganske enkelt: Det er skide sundt, og når selv statsministeren (det Fogh) kan sætte tid af, må det også være mulig for alle os andre. Jeg skulle dog lige have en personlig reminder i form af en god svoger, der fik et vink med en vognstang i skikkelse af 2 ugers dræbende kedsomhed under indlæggelse på neurokirurgisk afdeling, inden motivationen var helt på plads. Indtil da fortrængte jeg, at også læger er dødelige. Tiden læger alle sår, men sårer og dræber alle læger. Jeg foretrækker at løbe en halv times tid i intervaltræning. Det fungerer for mig, og jeg har mistet 8 cm omkring vommen og ca. lige så mange kilo i processen. Jeg tøffer derfor hen under aftnerne på min rituelle tur. Det er nødvendigt at søge lidt ind og op i landet, ellers er det ganske enkelt for turistet, og jeg møder alt for mange macho lidelsesfæller, og machoer har hilsepligt, hvilket kan blive lidt trættende i længden. Efter blot 200 meter forsvinder den turistprægede del af Kreta. Asfalten bliver afløst af grus. De flotte hoteller afløses af først af almindelige timeshare lejligheder, dernæst de lokale boliger for slutteligt at ende op i rent landbrug og sydlandsk losseplads, hvor uforgængelig plastik kombineret med organisk materiale i forskellig stade af nedbrud dominer vejsiden og markerne. Der er kæmpebambus og små begyndende olivenlunde (der skulle angiveligt være 500 oliventræer pr indbygger) og eksotiske husdyrhold i form af geder og æsler. Vejen går opad, er støvet og meget varm. Cypresserne står som udråbstegn i landskabet, mens jeg lægger meter efter meter bag mig, og solskinnet kommer i lænker. Ved passagen af en stor samling kaprifolier er luften fyldt af den dybe, runde og bedøvende aromatiske duft. Fra tid til anden stikker en umotiveret samling PVC vandrør op af jorden og minder om, at det er ubetinget nødvendigt med kunstvanding. Rørene syder mens vandet fordeles over afgrøderne og vandmålerne sørger for bogføringen. På et tidspunkt er retningen af en sprinkler helt skæv og jeg løber gennem en forfriskende støvregn, men det varer kun 5 meter. Jeg sveder bravt, og sveden har det med at drive ned langs mine tindinger til mine øjne, så det svier og begrænser mit udsyn. Jeg mister hurtigt evnen til at fugte min indåndingsluft og forsøgte blot at klare de første 15 minutter i mit interval, inden jeg holder en pause med smertende lunger og drønende pulsslag. der er ikke mange stigninger over så lang periode eller 30 graders varme i Jylland. En kop aqua fra drikkedunken og dernæst retur til civilisationen, med al dens plastik, beton og finish. Der står et enkelt vildtvokset figentræ, men frugterne er grønne og umodne, og venter på den næste liebhaver, bladene er som altid en ulogisk opbygning, der mest af alt virker som voks dækket med plastik. De modkørende grækere hilser fra deres støvede ramponerede biler med overbærenhed, de kunne aldrig drømme om selv at dyrke motion, ladet i deres pick up biler er tungt læsset med rødløg og aubergine, de ved, hvad der skal i en god mousaka. Jeg løber under en vejunderføring hvor betonen er mærket med græsk graffiti, jeg aner ikke hvad der kommenteres, men mine skridt giver en klaskende genlyd i passagen. Galpende hunde på markerne ønsker mig væk. En lille lund er fyldt med cikader, der skræppende fortæller om min uønskede forstyrrelse, og slutteligt padler et firben på tværs af min rute, firbens gangart har altid mindet min om en dårlig synkroniseret dobbeltkajak. Hjemme igen godt svedt så en tur til køleskabet, hvor en øl af de lokale mærke ”Mythos” tålmodigt venter. Det er som altid i syden øl fra dåse, og jeg flår låget af. Dåsen dugger hurtigt til, og indholdet går den visse undergang i møde gennem mit svælg. Smagen er ikke værd at skrive om, den markedsføres som hellenernes svar på lager øl, der var sgu ikke megen lagerkvalitet over denne øl, men i en storm kan enhver havn bruges, og enhver kølig pilsner kan bedre væskebalancen. Jeg skyller sveden af, og hopper i pølen og forsøger at afkøle mine muskler, noget glad når ret skal være ret. De andre turister er ikke nået længere end til Ekstrabladets sportssektion. Det er bare så varmt, at sveden den næste time driver af mig, og jeg skal til stadighed have både et håndklæde til at tørre den af (sur pligt) og en kølig pilsner, eller var det to? til vederkvægelse af væskebalancen (atter sur pligt). Mon ikke det er den mest grundige beskrevne jokketur i nyhedsbrevets historie? Jeg havde trods alt 2 uger til at samle indtrykkene.
Kretenserne har et noget anderledes forhold til belysning end vi skandinaver. De er glade for stærke lamper med voldsomme mængder blåt. I deres kunstige lys har de således diskrete blå nuancer, så lejligheden ser meget klinisk ud om aftenen. Lyset har på den anden side en vis kølighed over sig, men da airconditioneringen arbejder, må det vel være et levn fra tidligere tider. De tydelige blå nuancer bevirker en vis reservation overfor ens eget spejlbillede, jeg får grønlige toner i huden i de stedet, hvor min hud er lettere gul, det er en spektronometrisk forudsigelighed, og en smule spooky. En anden reminiscens er deres dimensionering af kloakkerne. De er tidlige så snævert dimensioneret, at der var forbud at kaste papir i tønden efter endt besøg, der var i stedet opstillet en spand til dette formål. Det er heldigvis fortid på vores hotel, men en kuriøs oplevelse på et par af udflugterne.
Ikke mange er klar over det, men den vestlige kultur havde for ca. 4.000 år siden sit første højdepunkt, hvor videnskab, håndværk, kunst og kultur blomstrede over ca. 600 år i den minoiske kultur her på Kreta. Det er mig derfor magtpåliggende at søge til Knossos, hvor det første store kultursted nu er udgravet. Der er løbet temmelig megen vand gennem den lokale flod i de forløbne 4.000 år, så det er desværre kun rudimenter og rekonstruktioner tilbage, men gennem tiderne står dog upåagtet den stærke dyrkelse af tyren som manddom og magtsymbol. Erkendelsen af kvinden som en væsentlig faktor i samfundet og nydelsen af olivenolie og vin. Man fandt eksempelvis angiveligt en forseglet olivenkrukke og indholdet var fortsat efter flere tusinde år en delikatesse. Jeg så fresker med tyre ridende ynglinge, delfiner og figurer med stærke kvinder der typisk havde deres overarme beliggende vandret ud fra skuldrene mens underarmene pegede lodret for sandsynligvis at illustrere tyre symbolet, der sås overalt. Den minoiske kultur forsvandt sandsynligvis via en tsunami, der fulgte med et vulkansk udbrud. Som et kuriosum og et aber dabei til den psykiatrisk synsvinkel var en af turens børn tydeligt lidende af ADHD. Jeg kunne sagtens spotte ham, men hans forældre og søster fik mange bebrejdende blikke af turens øvrige deltagere, der nok bare troede at han var ualmindelig skidt opdraget.
Kreta er sol, vin, olivenolie, oplevelser, varme og skønhed. Besøg engang øen, hvis økonomien kan bære belastningen, det er ikke billigt, men på den anden side ikke uoverkommeligt. Forbered dig på de stærke farver og den stærke hede. Dvæl ved de oldtidsminder, der har været vores basis, og nyd en kølig kretensisk vin på en lokal taverna, den kan med fordel suppleres med en skålfuld oliven eller nødder. Vi har kun livet til låns, og skylder os selv stærke oplevelser i den uendelige korte stund, vi er på dette underlige ubetydelige støvfnug, vi kalder jorden. Jeg slutter dette nyhedsbrev en hed fredag aften, dagen før vores hjemrejse. Jeg sveder, men er ved godt lune. Det var en varm og god ferie, og om en uge venter den kliniske hverdag med alle mine gøremål. Jeg hæver til slut et lille glas med raki, en lokal brændende snaps, og lader mit spiserør ætse fra top til bund inden jeg lukker denne fil til på mandag, hvor den sendes ud som nyhedsbrev.
Venlig hilsen Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dkNB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri. Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.
«« Tilbage
|
|