Testresultat

Spørgsmålet angår mit barnebarn som er blevet testet. Hvad betyder denne konklusion.

Barnet er 4.11 år.
Den kognitive test viser at han ligger inden for normalområdet,men har en ujævn præstation. Han har specifikke vanskeligheder inden for de visuelle og finmotoriske områder.
Det ses at han er potentielt normalbegavet, men at han på visse områder ikke fungerer alderssvarende.
Hans forsvarsstrategi er projektion, intellektualisering og benægten, hvormed han holder det følelsesmæssige svære fra sig.
Det er påfaldende at han oplever morfiguren som en splittet, selvovervurderende og intellektualiserende person uden følelsesmæssigt indhold. Denne beskrivelse matcher hans eget selvbillede.

Testresultater. DEP
Billedgengivelse viser testen at han ligger svarende til 3-3 1/2 år.
Møsterkonstruktion Det samme 3-3 1/2år.
Bygning med klodser ligger han alderssvarende til 4 år.
Paratforståelse ligger han 7-7,11 år.

Rorscach.
Denne prøve viser at han er en ambitiøs, selvovervurderende dreng, der gerne vil vise hvor klog han er, på næsten voksen måde. Han er følelsesmæssig umoden, og der ses en splitting mellem følelser og intellekt.

C.A.T.
Viser at han idylliserer virkeligheden, men i enkelte af historierne udtrykkes angst og aggression, hvilket giver et billede af at han ikke oplever verden kun er god.

Tegning er alderssvarende.

Så kommer der et behandlingsforslag, som ingen af os fatter.
Man hævder at han skal anbringes i et profesionelt behandlingsmiljø, da han ellers vil udvikle aggressive, antisociale karakteregenskaber og et evt. medfølgende misbrug.

Kan man virkelig forudsige sådan en udvikling ved 4 konsultationer? Vi mener det er en meget drastisk handling at anbringe ham i en døgninstition.
Vi har aldrig bemærket at der skulle være noget så alvorligt galt når vi har set ham. Han virker som en helt almindelig dreng.

Det er også bemærkelsesværdigt at der aldrig har været nævnt noget om særlige problemer eller vanskeligheder fra børnehaven.

Vil I prøve at give os en forklaring på hvad det er der kan være så alvorligt ud fra denne smule orientering.
Jeg har skrevet konklusionen og behandlingsforslaget af fra journalen, dog i forkortet form, da jeg regner med at I kender de test der er anvendt.

Hvilke andre mulighedr for behandling findes der? Jeg synes jo det er forfærdeligt at anbringe sådan en lille dreng i en døgnbehandling, også fordi vi som sagt aldrig har bemærket noget specielt ved ham.
Jeg har selv haft 4 børn, tre drenge og en pige.
Håber på at få et svar.
hilsen En farmor.

Svar (23 feb 2002)

Kære G.

Psykologer er tilbøjelige til at skrive testresultater i et sprog, som de
fleste mennesker ikke forstår. Det hænger sammen med, at de som regel er
skrevet til andre psykologer og sagsbehandlere. (Det er desværre ikke altid
at de forstår det heller.) Men jeg skal forsøge at hjælpe jer med en oversættelse:
Den kognitive test er en intilligenstest, der fortæller, at jeres barnebarn
ligger indenfor normalområdet, dvs. har en intelligens, som er alderssvarende
og upåfaldende. testen består af flere prøver, og resultaterne af disse
prøver er svingende. Han synes at være følelslesmæssigt hæmmet, og reagerer
ved at "spille klog", fralægge sig ansvaret for ting han måtte have gjort
og prøver på alle måder lælgger lægger ansvaret over på andre.
Afsnittet om morfiguren har jeg svært ved at tro er hentet fra testen, men
jeg kender ikke testmaterialet, og kan derfor ikke afgøre indholdet.
Rorschach: Det er meget let for en psykolog at give indtryk af en objektiv
vurdering ved henvisning til et testrelultat. Psykologen skylder i dette
afsnit at argumentere hvorfor og hvordan han når frem til sine konklusioner.
Den sidste sætning om splitting mellem følelser og intellekt er noget vås.
Et barn på knap 5 år kan vel dårligt bruge intellektet som forsvarsmekanisme,
da evnen til at tænke logisk først udvikles senere. (Splitting er en forsvarsmekanisme,
som går ud på at se verden sort/hvidt, og er almindelig for alle børn.
CAT. er en række billeder, som barnet bedes at fortælle en historie til.
Ud fra historierne, som barnet selv laver mener man at kunne få et indblik
i, hvordan barnet selv oplever, tænker og føler. (Man kan godt få indtryk
af, at psykologen måske tillægger testen, hvad han ad andre kanaler har erfaret?
Ihvertfald finder han det ikke nødvendigt at argumentere for sine konklusioner.)

Konklusionen er imidlertid - vurderet ud fra det her skrevne - helt hen i
vejret. Man kan på baggrund af en testundersøgelse af en kanp 5 årig dreng
ikke konkludere, at han i fremtiden vil være i fare for at udvikle psykopati
eller narkomani. Men selve konklusionen om det er det bedste for ham at
komme på en døgninstitution kan jeg ikke svare på. Er den ene eller begge
forældre narkomaner? Er forældrene istand til at tage vare på deres søn?
det er jo det afgørende spørgsmål for jer og for jeres børn og barnebarn,
og det er det, som til syvende og sidt må være afgørende for, hvad der skal
ske i sagen. Jeg er ening i, at en anbringelse af et barn på knap 5 år er
en særdeles drastisk handling, og der skal meget til i retning af omsorgssvigt,
før man griber til en sådan foranstaltning.
Jeg håber at jeg har hjulpet jer lidt på vej til en bedre forståelse af indholdet
i testen.

Med venlig hilsen

Palle Hoffmann